Hvorfor er der så mange kristne kirker?

Der findes så mange kirker i verden, hver med sine egne traditioner, ritualer og trosopfattelser. Hvilken af dem skal vi slutte os til?

Katolikker, ortodokse, baptister, lutheranere, metodister, presbyterianere … Der findes snesevis af store kristne kirkesamfund, og mange kirker tager ofte afstand fra andre kirker og fremhæver forskellene i ritualer og tro.

Er det godt for kristendommen, at der er forskellige kirker, så man kan slutte sig til den kirke, der passer en bedst?

Splittelserne blandt de kristne begyndte allerede tidligt, i apostlen Paulus’ dage. Dette skrev han til menigheden i Korinth.

12Jeg tænker på, at nogle af jer siger: „Vi hører til Paulus”, og andre: „Vi hører til Apollos”, og andre igen: „Vi hører til Peter”, mens nogle siger: „Vi hører til Kristus”. 13Hvad er det for noget snak? Er Kristus måske delt op i smådele? Det var ikke mig, der blev korsfæstet for jer! Og I er heller ikke blevet døbt til at tilhøre Paulus.

( 1. Korinterbrev 1:12-13 )

Så lad os spørge os selv: Blev baptisterne korsfæstet på korset for os? Eller blev I døbt i Luthers navn?

Kristne bliver ved med at strides i debatter om detaljer i ritualerne, om definitionen af treenigheden, om Guds navn, om hvem der kan kaldes apostel … Mange filosoffer og vise mænd læser Bibelen og strides om betydningen af bestemte vers og kapitler. Men hvor kan vores menneskelige visdom føre os hen?

20Jamen, hvad så med alle verdens vismænd? Hvad med alle de lærde, alle filosofferne? Ved I ikke, at Gud har afsløret denne verdens visdom som det, den i virkeligheden er — tåbelighed?

( 1. Korinterbrev 1:20 )

Vores menneskelige visdom og et særligt sæt trosopfattelser vil ikke hjælpe os, heller ikke selv om de er gravet frem af Bibelen.

25Derefter udbrød Jesus: „Jeg priser dig Far, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult det her for de selvkloge og overlegne. I stedet har du åbenbaret det for de ydmyge.

( Mattæusevangeliet 11:25 )

Hvert kristent kirkesamfund holder fast ved sine egne trosopfattelser og fastsætter regler og ritualer, som kirkerne og deres ledere skal følge. Men alt dette fører til én ting – splittelse. Og hvordan påvirker det kristendommen, at der er adskilte kirker?

25Jesus var klar over, hvad de tænkte, og derfor sagde han: „Hvis et land ligger i krig med sig selv, går det sin undergang i møde. Hvis en by eller et hjem er kommet i splid med sig selv, går de i opløsning.

( Mattæusevangeliet 12:25 )

Når vi går ad en vej mod et mål, giver vi ikke forhindringerne på vejen alt for meget opmærksomhed. Vi koncentrerer os ikke om at diskutere forhindringerne og de forskellige måder at håndtere dem på. I stedet holder vi blikket rettet mod målet og går videre. Det samme gælder diskussionerne om, hvordan man korser sig rigtigt, den rette fremgangsmåde ved dåben og så videre. Lad ikke disse diskussioner splitte os og lede os bort fra det vigtigste.

10Med den autoritet, som vores Herre, Jesus Kristus, har givet mig, formaner jeg jer, mine venner, til alle at stå sammen. Der må ikke være splittelser iblandt jer, men I skal arbejde frem mod at have samme sindelag og samme overbevisning.

30Det er Gud, der har gjort det sådan, at I nu er noget i Kristus. Og det er Kristus, som har ført os ind i Guds visdom. Det er på grund af ham, at vi nu er accepteret af Gud, at vi er erklæret skyldfri og står rensede ind for Gud.

( 1. Korinterbrev 1:10,30 )

Skal vi så slet ikke slutte os til nogen kirke? Jo. At være en del af en kirke hjælper dig til at lære Guds ord at kende gennem forkyndelsen.

21Det hører jo med til Guds visdom, at mennesker ikke ad visdommens vej kan nå til erkendelse af ham. Derfor besluttede han ved hjælp af den „tåbelige” forkyndelse at frelse dem, der tager imod budskabet i tro.

( 1. Korinterbrev 1:21 )

Husk, at kirken ikke er en bygning – kirken er mennesker. Guds folk og Guds tempel.

16Ved I ikke, at I er Guds hus? Guds Ånd bor jo i jer.

( 1. Korinterbrev 3:16 )

Som medlem af en kirke skal du bevare og sikre det rette fundament for dit eget liv, dit hjerte og din sjæl – Jesus Kristus.

11For det er ikke muligt at lægge et andet fundament end det, der allerede er lagt, nemlig Jesus Kristus.

( 1. Korinterbrev 3:11 )

Og undgå at følge bestemte kirkesamfund eller enkelte ledere. Opfør dig ikke som denne verdens mennesker.

4Er det ikke et udtryk for menneskelig tankegang at sige: „Jeg hører til Paulus’ parti”, eller: „Jeg hører til Apollos’ parti”? 5Hverken Apollos eller jeg ønsker blokdannelser i menigheden. Vi er kun Guds tjenere, og vi er medarbejdere på jeres tro. Hver af os gjorde kun det, Gud havde givet os at gøre: 6Det var mig, der plantede, og Apollos, der vandede, men det var Gud, der gav væksten. 7Altså afhænger det mere af Gud, som får det til at gro, end af hvem, der planter og vander.

( 1. Korinterbrev 3:4-7 )

Og vær altid opmærksom på at holde fokus på det vigtigste – Kristus Jesus, det sande billede af den ene og eneste levende Gud.

21Derfor skal I ikke prale af, hvad bestemte mennesker har udrettet. I har jo adgang til det hele. 22I har nydt godt af både Paulus, Apollos og Peter. I har kundskab om verden, livet, døden, nutiden og fremtiden — alt ligger for jeres fødder. 23Men husk at underordne jer Kristus, ligesom Kristus underordnede sig Gud.

( 1. Korinterbrev 3:21-23 )