Hvad vil det sige at påkalde Herrens navn?

Er det nok at bede Jesus om hjælp og sige, at jeg stoler på ham? At påkalde hans navn? Bliver jeg frelst – er det virkelig så enkelt?

Sådanne spørgsmål melder sig hos os, eller andre stiller dem til os, efter at vi har læst det følgende vers eller vers, der ligner det nedenfor.

13Der står nemlig skrevet: „Enhver, der råber til Herren om hjælp, vil blive reddet.”10,13 Joel 3,5.

( Romerbrevet 10:13 )

Betydningen af verset ovenfor er lidt anderledes, og det kan let misforstås, hvis det tages ud af sin sammenhæng. Verset er skrevet af apostlen Paulus for at understrege, at frelsen er tilgængelig for enhver – jøde eller hedning – som oprigtigt råber til Jesus Kristus om hjælp og stoler på ham.

Der er en advarsel mod tomme ord, som ikke udspringer af troen i vores hjerter.

21Det er ikke alle, der omtaler mig som ‚Herre’, der kommer med ind i Guds rige, men kun de, der gør min himmelske Fars vilje. 22På dommens dag vil mange prøve at forsvare deres handlinger: ‚Herre, Herre, er det da ikke i dit navn, vi har profeteret? Er det da ikke i dit navn, vi har uddrevet onde ånder? Er det da ikke i dit navn, vi har gjort undere?’ 23Men jeg vil svare: ‚Jeg har aldrig kendt jer. Gå jeres vej, I som handler ondt!’

( Mattæusevangeliet 7:21-23 )

Vi kan leve hele vores liv som »kristne« og alligevel blive afvist af Jesus. Hvad vil det så egentlig sige at tro på ham og ikke blive afvist? Hvad betyder det i virkeligheden at elske Jesus, følge ham eller stole på ham? I hverdagen stoler vi næppe fuldt ud på nogen, hvis vi kun kender deres navn og intet andet.

Lad os begynde med virkelig at forstå, hvem Jesus er, hvad det betyder at tro, at han er Messias, og hvad det betyder at følge ham på en ægte og levende måde.

Mange af os har vores eget personlige billede af Jesus – formet af det, vi har hørt, set eller forestillet os. Nogle ser en yndefuld, næsten overjordisk skikkelse fra kirkens ikoner for sig; andre tænker på en vag eller abstrakt person, der blot hedder Jesus; atter andre ser manden, der blev naglet til korset – eller noget helt andet.

For jøder har det en dyb betydning at anerkende Jesus som Messias, fordi de kender historien, profetierne og forventningerne til Messias' rolle i deres liv og i verden. For en person, der ikke er så stærk i teologi, kan ordene »Jeg tror på Jesus« eller »Jeg tror, at han er Messias« dog nogle gange blive til lidt mere end tomme ord – sagt uden at forstå, hvad ordene virkelig betyder.

Det er let at påstå, at man tror, uden at forstå, men ægte tro kalder os til at gå dybere – til at kende Jesus, som han virkelig er, ikke kun som et billede eller en idé.

Jesus fortæller os selv, hvad det virkelig vil sige at følge ham og tjene ham. Vi er kaldet til at erkende, at Jesus er kærlighed – og til at se hans nærvær i vores dagligdag, ja, selv i dette øjeblik. Vi er inviteret til at se Jesus i menneskene omkring os, til at elske dem, som vi ville elske ham, og til at hjælpe dem, som vi ville ønske at hjælpe ham.

34Derfor giver jeg jer en ny befaling: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal I elske hinanden! 35Hvis I har kærlighed til hinanden, vil alle kunne se, at I er mine disciple.”

( Johannesevangeliet 13:34-35 )

9Som Faderen har elsket mig, har jeg elsket jer. Bliv i min kærlighed.

( Johannesevangeliet 15:9 )

At følge Jesus betyder at tænke mindre på os selv og mere på andre og deres behov. Det handler ikke om det ydre – heller ikke blot om at gå til gudstjeneste om søndagen. Jesus advarer os mod kun at ære Gud med læberne, mens vores hjerter er langt borte fra ham.

35I gav mig jo noget at spise, da jeg var sulten, og noget at drikke, da jeg var tørstig. I bød mig velkommen, da jeg stod som fremmed, 36og skaffede mig tøj, da jeg intet havde at tage på. I så til mig, da jeg var syg, og I besøgte mig i fængslet.’

37De, der har gjort Guds vilje, vil svare: ‚Herre, vi har da aldrig set dig sulten og givet dig noget at spise, eller tørstig og givet dig noget at drikke. 38Vi har da heller aldrig set dig stå som fremmed og budt dig velkommen, eller set dig stå uden tøj og skaffet dig noget. 39Vi har da aldrig set dig syg eller i fængsel og besøgt dig.’ 40Da vil han svare dem: ‚Det siger jeg jer: Hvad I har gjort imod selv den mest oversete af dem, som er mine, det har I også gjort mod mig.’

( Mattæusevangeliet 25:35-40 )

Lad os ikke være som dem, der korsfæstede Jesus. De kendte Skrifterne langt bedre end de fleste af os; de studerede dem grundigt. Alligevel gik de glip af det allervigtigste – de forstod ikke, at evigt liv ikke kommer af blot at kende Skrifterne, men af at kende ham, som Skrifterne peger på: Jesus, Messias.

39Skriften fortæller også om mig. I studerer Skriften, fordi I tror, at I finder det evige liv dér. Og selv om Skriften fortæller om mig, 40er I alligevel ikke villige til at komme til mig for at få livet.

( Johannesevangeliet 5:39-40 )

Hvad det vil sige at følge og elske Jesus

At følge Jesus er ikke blot at beundre ham på afstand; det er at gå den vej, han gik, med et hjerte formet efter hans. At elske Jesus er at afspejle hans ånd – at være ydmyg, at tjene andre og at elske, også når det koster os noget.

Jesus ydmygede sig ud over al forestilling. Selv om han er kongernes Konge, knælede han for at vaske sine disciples fødder. Han viste os, at storhed i Guds rige ikke handler om at blive ophøjet, men om at gøre sig selv ringe for at løfte andre op.

At følge ham betyder at lægge stolthed og selviske ambitioner fra sig og tage tjenestens håndklæde op, ligesom han gjorde.

14Når nu jeg, der er jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, bør I også vaske hinandens fødder. 15Jeg har givet jer et forbillede. Gør det samme for hinanden, som jeg nu har gjort for jer.

( Johannesevangeliet 13:14-15 )

26-27Sådan må det ikke være hos jer. De, som gerne vil være store og betydningsfulde iblandt jer, skal være tjenere for alle de andre. 28Menneskesønnen kom jo heller ikke for at lade sig betjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum, for at mange kan blive sat fri.”

( Mattæusevangeliet 20:26-28 )

At elske Jesus betyder også at elske andre – ikke kun dem, der er lette at elske, men også dem, der sårer, forråder eller misforstår os. Jesus tilgav dem, der korsfæstede ham, og bad sin Fader om at tilgive dem. Hvis vi virkelig elsker ham, må vi vise den samme barmhjertighed og tilgivelse over for menneskene omkring os.

34Men Jesus bad: „Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.”

Soldaterne kastede lod om hans tøj og delte det imellem sig.

( Lukasevangeliet 23:34 )

34Derfor giver jeg jer en ny befaling: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal I elske hinanden!

( Johannesevangeliet 13:34 )

At forstå, hvem Jesus er

At tro på Jesus er ikke blot at tro, at han engang levede på jorden. Det er at erkende den fulde herlighed i, hvem han er:

• Jesus eksisterede, før verden blev til. Han er Guds evige Ord, ved hvem alt er skabt.
• Verden blev skabt ved ham. Hvert bjerg, hvert hav og hvert åndedrag, vi tager, bærer hans fingeraftryk.
• Han kom ned fra himlen, iklædte sig menneskeligt kød og levede iblandt os – fuldt ud Gud og fuldt ud menneske – for at vandre med os, undervise os og til sidst frelse os.

1I begyndelsen var Ordet. Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.1,1 Kan også oversættes: Ordet var, hvad Gud var; Ordet var guddommeligt, var lig Gud, var som Gud eller var ét med Gud. Det græske ord logos kan betyde både ord og fornuft, og herfra har vi fået ordet logisk. I græsk tankegang var logos den fornuft, viden og samlende kraft, der lå bag skaberværket, mens det i jødisk tankegang henviste til skaberkraften, som den beskrives i 1.Mos. 1 ved at „Gud talte, og det blev skabt.” 2Ordet var til fra begyndelsen, sammen med Gud. 3Alt blev til gennem det Ord, ja uden det blev intet af det til, som nu findes.

( Johannesevangeliet 1:1-3 )

16Alt i himlen og på jorden blev til og eksisterer ved hans medvirken og for hans skyld, både det synlige og det usynlige, inklusive alt, som har magt og autoritet i den åndelige verden. 17Han var til før alt andet, og alt eksisterer i kraft af ham.

( Kolossenserbrevet 1:16-17 )

14Ordet blev menneske og slog sig ned iblandt os. Vi fik lov at se hans herlighed — en herlighed, som den fuldkomne1,14 Eller: „enbåren”, dvs. enebarn. En søn, som var enebarn, var arving og havde en ganske særlig stilling i forhold til sin far. Det samme græske ord forekommer i vers 18. Søn har fra sin Far, fuld af nåde og sandhed.

( Johannesevangeliet 1:14 )

Selv om Jesus aldrig syndede, gik han frivilligt i døden på korset for at bære straffen for vores synder. Han led og døde i vores sted, så vi, som er skyldige, kunne få tilgivelse og evigt liv sammen med ham.

21Kristus var syndfri, men Gud lagde vores synd på ham, så vi derigennem kunne blive frikendt og accepteret af Gud.

( 2. Korinterbrev 5:21 )

3Kernen i det budskab, jeg gav jer, sådan som jeg selv hørte det og tog imod det, er, at Kristus døde for vores synder i overensstemmelse med, hvad der står i Skrifterne, 4at han blev begravet, og at han på den tredje dag blev oprejst fra de døde, som der står i Skrifterne.

( 1. Korinterbrev 15:3-4 )

Men døden kunne ikke holde på ham. Jesus opstod, ikke som en ånd eller et minde, men i sit fysiske, forherligede legeme. Hans opstandelse sprængte dødens lænker og knuste Satans magt.

18og den, som lever. Jeg var død, men nu lever jeg i al evighed. Jeg har magten over døden og nøglerne til dødsriget.

( Johannesʼ Åbenbaring 1:18 )

14Da nu de børn, der er tale om, er mennesker af kød og blod, var han nødt til selv at blive et menneske af kød og blod, for at han ved sin død kunne erobre magten fra ham, som ellers var herre over døden, nemlig Djævelen.

( Hebræerbrevet 2:14 )

Fordi han lever, skal også vi leve. Hans sejr er nu vores håb, vores arv og vores fremtid. At følge Jesus er at tro dette af hele sit hjerte – og at leve i lyset af det hver dag.