Gå til hovedindhold

Hvad kan tro egentlig udrette? Hvad hvis vores bønner ikke bliver besvaret?

The key guidelines for the text style  is: love, encouragement, education, not pushy explanation, invitation for a change.

En tro, der er skabt til at skinne

Tro er et af de ord, der bruges oftest i Bibelen, og en af dens smukkeste tanker. Alligevel er det let at holde den tilbage. Mange af os, også dem, der oprigtigt elsker Gud, foretrækker at spille på den sikre side. Vi beder, men venter i det stille ikke meget: om helbredelse, om arbejde, om det, der betyder mest. Vi er bange for at blive skuffede.

Men troen var aldrig tænkt som noget, der skulle ligge i en skuffe. Den er beregnet til at rejse sig, til at skinne og til at forandre verden til det bedre. I denne artikel vil vi se på, hvad Jesus og apostlene sagde om tro, og vi vil også stille det ærlige spørgsmål: Hvad nu, hvis vores bønner ikke ser ud til at virke? Skriften har også svar på det.

Et sennepsfrø

Jesu disciple havde forsøgt at helbrede en dreng, men kunne ikke. Da de spurgte, hvorfor, gav Jesus dem dette svar:

20„På grund af manglende tro,” svarede Jesus. „For det siger jeg jer: Hvis I bare havde tro som et sennepskorn, ville I kunne sige til sådan et ‚bjerg’: ‚Flyt dig!’ og det ville flytte sig. Der ville ikke være den ting, som ville være umuligt for jer.
( Mattæusevangeliet 17:20 )

Et sennepsfrø er et af de mindste frø, der findes. Jesus måler ikke, hvor stor vores tro er. Han viser os, hvor meget selv en lille, ægte tillid til Gud kan udrette.

Et andet evangelium fortæller den samme historie set fra drengens fars side. Han påstod ikke at have en fuldkommen tro. Han sagde noget meget ærligt:

23„Hvis jeg kan?” sagde Jesus. „For den, som tror, er alting muligt.”
24„Jeg tror!” råbte faderen. „Afhjælp min vantro!”
( Markusevangeliet 9:23-24 )

»Jeg tror; hjælp min vantro« er en bøn, som Gud tager imod med glæde. Vi behøver ikke en fuldkommen tro for at begynde. Vi skal blot starte dér, hvor vi er, og være ærlige over for ham.

Hvad tro egentlig er

Hebræerbrevet beskriver ikke troen som ønsketænkning, men som tillid til ham, der har givet et løfte:

1Hvad er tro? Tro er grundlaget for vores håb, en overbevisning om ting, der ikke kan ses.11,1 Kan også oversættes: „Troen gør det, som ikke kan ses, til en synlig realitet.” Der er muligvis tale om, at en usynlig, åndelig virkelighed bliver synlig ved troen. På den måde får den usynlige tro konsekvenser i den synlige, fysiske verden som i vers 3 og 7 samt flere andre steder i kapitlet. 2Vi har jo mange vidnesbyrd om den tro, vores forfædre havde.
( Hebræerbrevet 11:1-2 )

Derefter nævner brevet dem, der levede på denne måde. Abel bragte et offer, som glædede Gud. Enok gik så tæt med Gud, at han ikke døde, sådan som andre gør. Og om dem alle siger forfatteren:

4Abel troede Gud. Derfor var han i stand til at bringe et offer, der var bedre end Kains. Gud accepterede Abels gave og viste dermed, at Abel havde et ret forhold til Gud. Abel selv er død, men hans tro er et vidnesbyrd for os endnu den dag i dag.
5Enok troede Gud. Derfor blev han taget op til Himlen, så han undgik at dø. Ingen kunne finde ham, for Gud havde taget ham til sig. Men inden da havde han fået det vidnesbyrd, at Gud glædede sig over ham.11,5 1.Mos. 5,24 (LXX). 6Gud kan kun glæde sig over dem, der har tro, for de, der henvender sig til Gud, må nødvendigvis tro, at han er til, og at han belønner dem, der søger ham.
( Hebræerbrevet 11:4-6 )

Læg mærke til de to ting, vi bliver bedt om at tro: at Gud er virkelig, og at han belønner dem, der søger ham. Tro begynder som en relation. Vi kommer til ham i den tro, at han er god, og at han lytter.

Tro, der handler

Tro er ikke kun en indre følelse. I byen Lystra sad en mand, som aldrig havde kunnet gå, og lyttede til Paulus. Paulus så på ham og så, at han troede, at Gud kunne helbrede ham.

8-9Imens Paulus talte i Lystra, var der blandt tilhørerne en mand, der havde været lam fra fødslen. Han havde aldrig kunnet stå eller gå. Han lyttede meget opmærksomt til, hvad Paulus sagde. Paulus kiggede nøje på ham og forstod, at manden havde tro til at blive helbredt.14,8-9 Eller: „frelst”. Det græske ord kan betyde „frelst, reddet, helbredt”, men lægen Lukas bruger normalt andre ord for helbredelse. 10Derfor sagde han til ham med høj røst: „Rejs dig og stå på dine ben!” Straks sprang manden op og begyndte at gå omkring.
( Apostlenes Gerninger 14:9-10 )

Manden nøjedes ikke med at håbe. Han rejste sig og gik. Troen har en evne til at få os til at gøre det, der engang så umuligt ud.

Kan vi så tro og alligevel leve helt som før? Jakob svarer mildt, men klart: Tro og handlinger hører sammen. Han minder os om Abraham, der stolede så dybt på Gud, at han var rede til at give selv sin søn tilbage.

21Tænk på vores forfar Abraham. Var det ikke, fordi han handlede i lydighed, at han opnåede Guds anerkendelse? Han var jo villig til endog at ofre sin søn, Isak, på alteret. 22Kan du ikke se, at der var et samspil mellem hans tro og hans lydighed? Hans tro blev først til sand tro, ved at han handlede på den.
( Jakobs Brev 2:21-22 )
24Heraf kan I se, at man får del i frelsen gennem lydighedshandlinger, og ikke gennem „tro” alene.
26Ligesom kroppen dør, når åndedrættet hører op, sådan dør troen, hvis den ikke giver sig udtryk i handling.
( Jakobs Brev 2:24,26 )

Det er som med en lampe. Hvis vi siger, at lampen brænder, men ingen ser noget lys, så brænder den i virkeligheden ikke. Vores handlinger er ikke en måde at fortjene Guds kærlighed på. De er lyset fra en tro, der lever.

Hvordan ser sådanne handlinger ud? Måske begynder de med nogle få enkle spørgsmål. Hvis vi tror, at vores sande skat er i himlen, hvorfor arbejder vi så hårdt på at samle den på jorden? Hvis vi siger, at vi elsker, hvorfor er vi så stadig så bange, når kærligheden er stærkere end frygten?

19I skal ikke samle jer rigdomme her på jorden, hvor de let kan blive ødelagt eller stjålet. 20Nej, saml jer rigdomme i Himlen, hvor intet mister sin værdi, og hvor intet bliver stjålet. 21Der, hvor du har dine rigdomme, vil også dine tanker være.
( Mattæusevangeliet 6:19-21 )
18Guds kærlighed giver ikke plads til frygt. Tværtimod, Guds fuldkomne kærlighed jager frygten på flugt. Frygt har nemlig med straf at gøre, og de, der lever i frygt, har ikke fuldt ud forstået Guds kærlighed.
( 1. Johannesʼ Brev 4:18 )

Disse spørgsmål er ikke anklager. Hvert af dem er en invitation til at stole lidt mere på Gud. Salmisten viser os, hvordan denne tillid kan se ud. Han holder Guds ord tæt på sig, fordi de giver ham liv, og han lever som en, der ved, at Gud ser alt, hvad han gør.

93Dine love vil jeg aldrig glemme,
for det er dem, der holder mig i live.
( Salmernes Bog 119:93 )
168Du ved, at jeg har adlydt dine bud,
for mit liv ligger udbredt for dig.
( Salmernes Bog 119:168 )

Hvordan kan vi prøve vores tro?

Paulus opfordrer os til at se ærligt på vores eget hjerte. Det er ikke en opfordring til at dømme os selv, men til at opdage, at Kristus er iblandt os, og til at se, hvad der er ægte.

5Se nøje på jeres egne liv! Prøv efter, om I virkelig lever i troen på Kristus. Hvis ikke Jesus Kristus bor i jer, består I ikke prøven!
( 2. Korinterbrev 13:5 )

Troen bliver også prøvet af livet. Peter skrev til mennesker, der gennemlevede svære tider, og han sammenlignede deres prøvelser med en ild, der renser guld.

6Det kan I se frem til med glæde, selvom I nu for en kort tid må igennem lidelser, som gør jer bedrøvede. 7Det er jo sådan, jeres tro1,7 Det græske ord kan også betyde „troskab, trofasthed”. prøves og forædles, ligesom guld renses og forædles ved at blive smeltet i ilden. Når troen kommer styrket gennem prøven, er den meget mere værd end et stykke forgængeligt guld, og den vil bringe jer ære, pris og herlighed, når Jesus Kristus åbenbares i sin herlighed.
( 1. Petersbrev 1:6-7 )

Hebræerbrevet tilføjer endnu en tanke. Engang vil alt, hvad der kan rystes, blive rystet, og kun det, der er urokkeligt, vil blive tilbage. Tro, der er lagt i Guds hånd, er netop sådan noget urokkeligt.

26Da han talte fra Sinaibjerget, rystede jorden ved hans stemme, men nu har han givet et andet løfte: „Én gang mere vil jeg ryste ikke kun jorden, men også himlen.”12,26 En hentydning til Hag. 2,6 (LXX). 27Udtrykket „én gang mere” betyder, at alt det, der hører den skabte verden til, vil blive fjernet ved den sidste rystelse. Kun det, der står urokkeligt fast, vil bestå.
( Hebræerbrevet 12:26-27 )

Når vi tøver ved grænsen

Israels folk stod engang ved kanten af det land, Gud havde lovet dem. Spejderne berettede om kæmper og stærke byer, og folket blev bange og nægtede at gå ind. Kun Kaleb og Josva stolede på Gud. Om Kaleb sagde Gud, at han havde en anden ånd:

24Men min tjener Kaleb har en anden ånd end resten af folket, og han har bevist sin lydighed imod mig. Derfor skal han få lov til at komme ind i landet, og hans efterkommere skal tage deres del i besiddelse.
( 4. Mosebog 14:24 )

Den generation, der tøvede, vandrede i ørkenen i fyrre år. Selv dengang forlod Gud dem ikke. Han ledede dem hver dag, men de så ikke det løfte, som de var bange for at modtage.

33Jeres børn skal vokse op som nomader, mens I vandrer rundt i ørkenen i 40 år, indtil den sidste af jer, som gjorde oprør, er død. Det er resultatet af jeres troløshed.
( 4. Mosebog 14:33 )

Jakob beskriver den samme kamp i ét menneskes hjerte. Når vi beder, men i det skjulte ikke tror, at Gud vil svare, er vi som en bølge, der drives frem og tilbage af vinden.

6Men I skal bede i tro uden at tvivle. For hvis I vakler i jeres tillid til Gud, er I som havets bølger, der kastes frem og tilbage af stormen, 7-8eller som en, der står med et ben i hver lejr og går skiftevis i den ene og den anden retning. Beder I på den måde, kan I ikke regne med at få noget fra Herren.
( Jakobs Brev 1:6-7 )

Det er ikke for at give os dårlig samvittighed på de dage, hvor troen er svag. Det er en invitation til at komme til Gud med hele vores hjerte og stole på ham alene, ham, der aldrig forandrer sig.

Hvad hvis vores bønner ikke bliver besvaret?

Dette er det sværeste spørgsmål, og Bibelen går ikke uden om det. For det første er tro ikke en formel til at få, hvad vi ønsker. Det er tillid til en Gud, der er god. Hans svar kan være ja, eller vent, eller en anden vej, som vi endnu ikke kan se. Johannes skriver:

14Vi har den tillid til ham, at han svarer os, når vi beder, lige meget hvad det drejer sig om, så længe det er i overensstemmelse med hans vilje. 15Hvis vi altså ved, at han svarer os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi får,5,15 Eller: „har fået”. Ordret står der: „vi har, hvad vi bad om”. hvad vi har bedt om.
( 1. Johannesʼ Brev 5:14-15 )

Når vi beder efter hans vilje, som altid er god for os, kan vi være sikre på, at han hører os. For det andet er en forsinkelse ikke et afslag. Mange mennesker i Bibelen ventede længe, og deres tillid voksede i ventetiden. For det tredje står det os altid frit for at blive ved med at bede.

Hvis noget i dit hjerte er blevet holdt tilbage, en bøn, som du var bange for at bede højt, er du velkommen til at bede den i dag. Begynd småt, så småt som et sennepsfrø. Bed, tag ét skridt i retning af det, du har bedt om, og bliv ved med at stole på ham. Gud ærer tillid, og han er aldrig langt fra dem, der søger ham.

Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)