Den forbudne frugt – hvorfor var kundskab om godt og ondt ikke ment for os?

Hvorfor skulle Gud forbyde Adam og Eva kundskaben om godt og ondt? Det virker mærkeligt, for selv frugterne fra livets træ var ikke forbudt for dem. Og da Gud forbød dem at spise disse frugter, forklarede han, hvilket slags træ det var. Gud ville have os til at vide, at han ikke havde tiltænkt os kundskaben om godt og ondt. Hvorfor?

16-17og han sagde til ham: „Du må spise frugten fra alle træerne i haven undtagen det træ, som giver kendskab til både godt og ondt. Hvis du spiser af den frugt, skal du dø.”

( 1. Mosebog 2:16-17 )

Lad os se, hvad der skete med Adam og Eva ved det allerførste møde med Gud, lige efter at de havde spist den forbudne frugt.

8Henimod aften, da luften blev kølig, hørte Adam og kvinden, at Gud kom gående i haven, og de gemte sig inde mellem træerne. 9Gud kaldte: „Adam, hvor er du?” 10Adam svarede: „Jeg hørte dig komme, og så blev jeg bange, fordi jeg var nøgen. Derfor gemte jeg mig.”

( 1. Mosebog 3:8-10 )

Kundskaben om godt og ondt fik Adam og Eva til at skjule sig for Gud. Skjule sig for ham, der havde skabt dem, som elskede dem og tog sig af dem …

Allerede her ser vi, at den første reaktion, som den ekstra kundskab fremkaldte, ikke var særlig lovende. Adam og Eva er, ligesom vi alle, simpelthen ikke parate til så mægtig en kundskab.

Kundskaben om godt og ondt fik os til at stole på vores egen dømmekraft i stedet for at følge Gud. Vi ser ikke alt det, Gud ser, og vi fatter ikke al den kompleksitet og sammenhæng, der er mellem tingene i denne verden. Vi mangler Guds visdom og forstand, og alligevel er vi hurtige til at stemple det, vi ser, som »godt« og »ondt« …

9Der er himmelvid forskel på mine tanker og jeres, og på min handlemåde og jeres.

( Esajasʼ Bog 55:9 )

Denne stjålne kundskab gør os blinde og holder os borte fra Guds budskab. Når vi hører »dårlige« nyheder eller kritik rettet mod os, dømmer vi det dårlige menneske i stedet for at prøve at forstå budskabet til os.

52Findes der én eneste profet, som jeres forfædre ikke har forfulgt? Nej, de dræbte alle dem, der forudsagde, at Messias skulle komme, ham, som I nu har forkastet og myrdet.

( Apostlenes Gerninger 7:52 )

Kong David var en af de sjældne undtagelser, der faktisk lyttede til Guds ord, uanset om det kom fra et godt eller et dårligt menneske, og uanset hvilken form ordene havde.

5Da David og hans følge passerede Bahurim, kom en mand fra landsbyen ud og råbte forbandelser efter dem. Det var Shimi, Geras søn. Han var en slægtning til Saul.

7-8„Forsvind, din morder — din bandit!” skreg han mod David. „Nu betaler Herren dig tilbage, fordi du myrdede kong Sauls familie for selv at overtage tronen. Nu har Herren overdraget den til din søn Absalom! Din morder! Nu får du, hvad du har fortjent!”

9„Hvor længe skal den forbandede køter have lov til at overfuse kongen?” spurgte Abishaj, Zerujas søn. „Lad mig gå hen og hugge hovedet af ham!”

10„I tænker kun på hævn, Zerujas sønner,” svarede David. „Hvis Herren har givet ham besked på at forbande mig — hvem er da jeg, at jeg skulle standse ham?

( 2. Samuelsbog 16:5,7,9,10 )

For hvor højt David end var elsket af Gud, var han en morder, som senere ikke fik lov til at bygge et tempel for Gud.

8„men han sagde til mig: ‚Du har dræbt mange mennesker i de hårde krige, du har udkæmpet. Fordi du har udgydt så meget blod, bliver det ikke dig, der kommer til at bygge mit tempel.

( 1. Krønikebog 22:8 )

Ser vi nærmere efter, forstår vi, at også vi får det, vi fortjener, uanset om det kommer fra et godt eller et dårligt menneske. Ja, det er naturligt for os at give skylden til chefen, der ikke gav os lønforhøjelse, en anden bilist, der ramte os i et trafikuheld, en tyv, der stjal noget værdifuldt fra os, eller et andet menneske, vi var i konflikt med … Vi ser altid det onde i en anden og ser ikke budskabet til os bag det, der skete …

3Du kan let se splinten i din vens øje, men bjælken i dit eget øje kan du slet ikke få øje på.

( Mattæusevangeliet 7:3 )

Ja, når et dårligt menneske eller dårlige omstændigheder kommer på vores vej, er det aldrig uden grund.

13Men hvis I vil holde op med at synde imod ham og i stedet begynde at adlyde Herren jeres Gud, vil han ikke gøre alvor af den straf, han har truet jer med.

( Jeremiasʼ Bog 26:13 )

Så lad os holde igen med at dømme dem, vi mener er onde, og i stedet kaste kærlighedens lys over alle som vor himmelske Faders sande børn.

45Derved handler I som jeres himmelske Fars sande børn, for han lader sin sol skinne til gavn både for de onde og de gode, og han lader det regne både på dem, der gør hans vilje, og dem, der ikke gør.

( Mattæusevangeliet 5:45 )

Nu ser vi, at al kundskab følges af et stort ansvar. Selv om vi har fået kundskab om godt og ondt, har vi ikke fuld forståelse til at bruge den rigtigt. Lad os derfor holde igen med at dømme og stole på Gud i alt, hvad vi gør.

5Stol på Herren af hele dit hjerte,

følg ikke kun dine egne tanker.

6Søg Guds vilje i alt, hvad du gør,

så vil han lade livet lykkes for dig.

( Ordsprogenes Bog 3:5-6 )