Hvorfor bad Gud om at slå dyr ihjel som ofre og syndofre?
Når vi læser Bibelens detaljerede forskrifter om dyreofre på alteret, bliver mange af os utilpasse. Det er svært at se, hvordan Gud kunne glædes over uskyldige dyrs død, eller hvorfor tilgivelse skulle have noget med det at gøre. Det er ærlige spørgsmål, og de fortjener et blidt og roligt blik.
Det begyndte med menneskene
De første ofre i Bibelen kommer fra Kain og Abel. Teksten siger ikke, at Gud bad dem om at bringe noget. De bragte gaver af sig selv:
3Engang bragte Kain en offergave til Gud af sin høst. 4Abel bragte også en offergave, det bedste kød fra sine førstefødte lam. Gud accepterede Abels offergave,( 1. Mosebog 4:3-4 )
Det er let at konkludere heraf, at Gud foretrækker dyr frem for frugt. Men se, hvad Gud siger til Kain bagefter. Han taler ikke om typen af gave. Han taler til Kains hjerte, med ægte ømhed:
7Når du gør det gode, kan du frit se andre i øjnene. Hvis du derimod gør, hvad der er ondt, så lurer synden ved din dør. Den ønsker at overmande dig, men du skal være herre over den.”( 1. Mosebog 4:7 )
Det afgørende var, hvordan hver af dem kom til Gud. Abel bragte „det bedste“ af det, han havde, og Kain bragte „nogle“ af sine afgrøder.
Det, Gud altid har ønsket
Gennem hele Bibelen siger Gud det samme om ofre. Han søger hjertet bag dem. Han siger det gennem profeten Hosea:
6Jeg ønsker barmhjertighed6,6 Kan også oversættes med „trofasthed, troskab, hengivenhed”. LXX har oversat med „barmhjertighed” (citeret i Matt. 9,13 og 12,7) frem for slagtofre. Det er vigtigere, at I kender og adlyder mig, end at I kommer med brændofre.( Hoseasʼ Bog 6:6 )
Kong David lærte det samme, da han bad efter et alvorligt fald:
18Du er ikke interesseret i slagtofre,mine brændofre formilder dig ikke.19Det offer, du ønsker, er en ydmyg ånd,du længes efter at se et angrende hjerte.( Salmernes Bog 51:18-19 )
Profeten Esajas forklarer, hvad der sker, når ofre bringes uden et ydmygt hjerte. Gud bekymrer sig mere om det menneske, der „bæver for mit ord“, end om gaven:
2Jeg har jo selv skabt det hele, og det tilhører mig,” siger Herren.„Jeg hjælper dem, som har et ydmygt og sønderknust hjerte, og som handler på mine ord. 3Men mange håner mig med deres ondskab. De ofrer en okse til mig, men slår samtidig mennesker ihjel. De ofrer et lam til mig, men ofrer samtidig en hund til afguderne. De bringer et afgrødeoffer til mig, men et offer af svineblod til afguderne. De brænder røgelse for mig, men hylder også en afgud.66,3 Teksten er uklar. Oversættelsen støtter sig delvis til LXX. De har valgt at følge deres egne lyster og tager med glæde del i afskyelige handlinger.( Esajasʼ Bog 66:2-3 )
Og Mikas folk stiller spørgsmålet højt. Hvad kan vi bringe? Tusinder af vædre? Vores egne børn? Guds svar er enkelt og venligt:
7Vil han tage imod 1000 væddere,eller måske et hav af olivenolie?Skal vi ofre vores førstefødte sønner,som bod for alle vores synder?”8Nej, menneske, du har fået at vide, hvad der er godt,hvad Herren forlanger af dig:Du skal gøre det rette i trofast kærlighed,og altid være villig til at vandre med Herren.( Mikas Bog 6:7-8 )
Hvorfor blod overhovedet?
Hvis Gud ikke ønskede ofre for deres egen skyld, hvorfor fandtes ordningen så? Bibelen forklarer, at den skulle vise, hvor alvorlig synden er, og hvor meget den koster, og samtidig vise, hvordan Gud skaber en vej til at blive gjort retfærdig over for ham:
11For blodet repræsenterer livet, som er helligt, og jeg vil, at blodet skal bruges til at stænke på alteret, for at det kan bringe soning for jeres synder.( 3. Mosebog 17:11 )
Samtidig er Bibelen ærlig om, at denne ordning havde sine grænser. Den kunne pege hen mod tilgivelse, men den kunne ikke fuldføre værket:
9Det er et billede på den nuværende tid, hvor præsterne stadig bringer gaver og ofre, som dog ikke kan rense deres samvittighed.( Hebræerbrevet 9:9 )
3Men nu er de årlige ofre en stadig påmindelse om synd og skyld. 4Blod fra tyre og bukke kan nemlig umuligt udslette menneskers synder.( Hebræerbrevet 10:3-4 )
Dyreofrene var som en skygge, en påmindelse om synd år efter år. De kunne ikke forandre et menneskes hjerte.
En bedre vej, givet i kærlighed
Derfor gjorde Gud noget bemærkelsesværdigt. Han bad os ikke om at bringe endnu mere. Han gav selv noget:
16Gud elskede nemlig verden så højt, at han gav sin eneste Søn, for at enhver, der tror på ham, ikke skal gå fortabt, men få det evige liv.( Johannesevangeliet 3:16 )
8Men Gud viser sin kærlighed mod os, ved at Kristus ofrede sit liv for os, mens vi stadig var syndere,( Romerbrevet 5:8 )
Jesus fortalte en lignelse om dette. En godsejer sender sin højtelskede søn til de mennesker, der forpagter hans jord, i håb om, at de vil vise ham respekt. Det er et billede på, hvordan Gud sendte Jesus, og på det, der skete derefter:
13Så sagde ejeren til sig selv: ‚Hvad skal jeg gøre? Jo, nu ved jeg det: Jeg vil sende min elskede søn. Ham må de da have respekt for!’ 14Da forpagterne så sønnen, diskuterede de, hvad de nu skulle gøre. ‚Det er ham, der skal arve det hele. Lad os gøre det af med ham, så vi kan få arven,’ blev de enige om.( Lukasevangeliet 20:13-14 )
I den gamle ordning bragte en præst først et offer for sine egne synder og derefter for folkets. Jesus var uden synd. Han behøvede ikke at ofre noget for sig selv, og han bad ikke om uskyldige dyrs blod. Han gav sig selv, i fuld overensstemmelse med Faderens vilje, én gang for alle:
27Han er helt anderledes end de andre ypperstepræster, som gang på gang måtte bringe slagtofre til Gud, først for at få tilgivelse for deres egne synder og dernæst for folkets synder. Den slags gentagne syndofre behøver Kristus ikke at bringe, for da han ofrede sig selv på korset, skabte han fuld forsoning én gang for alle.( Hebræerbrevet 7:27 )
12Han gik én gang for alle ind i det allerhelligste rum i den himmelske helligdom og stænkede blod på forsoningsstedet. Men det var ikke blod fra gedebukke eller tyrekalve.9,12 Jf. 3.Mos. 16,14-15. Det var hans eget blod, og dermed har han skabt forsoning for vores synder og sat os fri fra skyld for evigt.( Hebræerbrevet 9:12 )
Hvad det betyder for os
Den tyngde, vi mærker i disse beretninger, afspejler, hvor tungt syndens pris egentlig er. Det betyder ikke, at Gud er grusom. Det er en pris, han selv valgte at bære, for at vi ikke skulle bære den alene.
Derfor er invitationen en blid én. Vi er velkomne til at komme til Gud, præcis som vi er, og til ærligt at fortælle ham, hvor vi er gået galt:
9Men hvis vi bekender vores synder, kan vi være sikre på, at han, som er trofast og uden synd, vil tilgive os og fjerne vores skyld.( 1. Johannesʼ Brev 1:9 )
Hvis vi gør det, opdager vi, at offeret allerede er bragt for os, og at det, han søger, er et hjerte, der er villigt til at komme hjem.
Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc.®
Used by permission of Biblica, Inc.® All rights reserved worldwide.