Stolthedens rolle og den sande tro

Mennesker ønsker naturligt at føle sig respekteret og værdsat, og det danner grundlaget for deres selvværd. Stolthed er en almindelig følelse, der får mennesker til at ville vise deres præstationer og bidrag i livet frem. Det er ikke overraskende, at Bibelen indeholder mange henvisninger til ordet »stolthed«. Ofte overser vi sådanne henvisninger og afviser deres betydning som noget, der ikke gælder os. Lad os dog se nærmere på det.

32Hvis du har været så dum at ophøje dig selv,

eller hvis du har lagt ondskabsfulde planer,

så hold op med det samme.

( Ordsprogenes Bog 30:32 )

5Han nedstyrter alle de stolte,

knuser de knejsende byer,

jævner dem med jorden

og smider dem i støvet,

( Esajasʼ Bog 26:5 )

17så vi ikke skal komme på gale veje

eller blive stolte og hovmodige.

( Jobs Bog 33:17 )

I vores dagligdag skelner vi mellem to former for stolthed: en negativ, som kommer til udtryk i vendinger som »denne person var for stolt til at hjælpe«, og en positiv, som kommer til udtryk i vendinger som »Godt gået, jeg er så stolt af dig!« Det sidste udtryk er udbredt i familielivet, hvor forældre forsøger at motivere deres børn til at holde ud, gøre fremskridt og udvikle sig til respekterede mennesker. Uanset om vi udtrykker ros eller fordømmelse, har begge former for stolthed et fælles grundlag. Lad os se på de mest almindelige definitioner af stolthed:

1. En følelse af dyb glæde eller tilfredshed, der udspringer af ens egne præstationer, af præstationer hos dem, man er nært knyttet til, eller af egenskaber eller ejendele, som bredt beundres
2. Bevidsthed om ens egen værdighed.

Begge definitioner ovenfor har et fælles grundlag i selvcentrerede egenskaber. »Stolthed« afspejler egne evner eller egne præstationer i modsætning til at være afhængig af andres hjælp.

10Stolthed fører kun til strid,

men at søge råd er tegn på visdom.

( Ordsprogenes Bog 13:10 )

Som vi kan se, bliver denne selvcentrerede stolthed gang på gang skarpt fordømt i Bibelen. Her er blot nogle få eksempler:

12Og hvis folk endelig råber til Gud om hjælp,

svarer han dem ikke på grund af deres hovmod,

( Jobs Bog 35:12 )

28Du ophøjer de ydmyge,

men ydmyger de hovmodige.

( 2. Samuelsbog 22:28 )

6Selv om du er så umådelig stor,

tager du dig af de svage og ydmyge,

men de stolte skubber du fra dig.

( Salmernes Bog 138:6 )

Før vi drager nogen konklusion, så lad os se på Bibelens beretning om den babyloniske konge Nebukadnezar, som blev stolt af resultaterne af det arbejde, han havde udført.

27udbrød jeg: „Se, hvor prægtig Babylon er blevet! Jeg har opført denne storslåede by og gjort den til min kongelige residens som et udtryk for min enestående magt og til ære for mig, som den store konge, jeg er.”

( Daniels Bog 4:27 )

Selv om de fleste af os ikke er konger, og vores præstationer måske ikke er storslåede, siger eller tænker vi ofte: »Jeg har bygget dette hus med mine egne hænder«, »Jeg har skabt et fantastisk firma« eller »Jeg vandt denne kamp over en anden«, og vi er stolte af vores indsats. Er det ikke rimeligt at føle stolthed, når vi har lagt så mange kræfter i noget, der er afgørende for os, hvad enten det er at få et godt arbejde, opbygge en stærk familie eller vinde et løb?

Forfatteren til den kendte bibelske visdomsbog, »Prædikerens Bog«, erkendte, at personlige egenskaber og evner ikke alene afgør, hvordan livets begivenheder ender.

11Der er en anden ting, jeg har lagt mærke til: Det er ikke altid den hurtigste, der i sidste ende vinder løbet, og det er ikke altid den stærkeste, der går sejrende ud af kampen. Den vise er ikke altid mæt, den dygtige ikke nødvendigvis rig, og den bedste ikke sikker på forfremmelse. Livet er et spil af tilfældigheder, et spørgsmål om rette tid og sted.

( Prædikerens Bog 9:11 )

Det ser ud til, at succes ikke er garanteret for dem, der lægger store kræfter i arbejde, træning eller øvelse. Hvis vi springer frem til Det Nye Testamentes tid, fastslår Jesus, at intet undgår Guds opmærksomhed, uanset hvor vigtig eller ubetydelig en begivenhed synes at være:

29Hvad sælges et par spurve for? Nogle få mønter. Alligevel er der ikke en eneste spurv, som falder til jorden, uden at jeres Far ved om det.

( Mattæusevangeliet 10:29 )

Lad os vende tilbage til Nebukadnezar og se, hvad der skete, efter at han havde udtalt sine stolte ord om sine præstationer:

28Endnu inden jeg havde talt færdig, lød der en stemme fra Himlen: „Det skal du vide, kong Nebukadnezar, at nu bliver kongedømmet taget fra dig! 29Du vil blive udstødt af menneskenes samfund og kommer til at leve som et dyr og æde græs som kvæget. I syv år skal du leve på den måde, indtil du indser, at den almægtige Gud er Herre over alle jordens konger, og at han giver magten til hvem, han vil.”

( Daniels Bog 4:28-29 )

I et øjeblik mistede kong Nebukadnezar alt det, han havde været stolt af, og han gik svære tider i møde, præcis som det var forudsagt. Kongen mistede sin trone, sin stolthed og sin værdighed – en nødvendig erfaring for at forstå og lære lektien. Efter et stykke tid indså Nebukadnezar, hvem der i virkeligheden stod bag alle hans præstationer:

31Da syv år var gået, bad jeg Himlens Gud om nåde, og jeg fik min forstand igen. Da priste jeg den almægtige Gud og tilbad ham, som lever for evigt. Hans herredømme er evigt, og hans rige får aldrig ende. 32Alverdens nationer er intet at regne i sammenligning med ham. Han råder over en hær af engle og gennemfører sin vilje blandt jordens folk. Ingen kan sætte sig op imod ham eller gå i rette med ham.

34Derfor priser, ophøjer og ærer jeg, kong Nebukadnezar, i dag Himlens Konge. Alt, hvad han gør, er retfærdigt og godt, og han ydmyger dem, der fremturer i hovmod.

( Daniels Bog 4:31-32,34 )

Til sidst lærte Nebukadnezar en værdifuld lektie om stolthed. Kan vi også lære denne lektie på den lette måde ved at tænke over Nebukadnezars historie?

Betyder denne beretning, at vores præstationer ikke i virkeligheden er vores egne? Hvad kan vi udrette helt på egen hånd? Et vers fra Johannesevangeliet, hvor Jesus citeres, giver svaret nedenfor. Læg mærke til, at Jesus gentager de samme ord og omformulerer dem en smule for at understrege deres betydning.

4Afbryd ikke forbindelsen til mig, så vil jeg heller ikke afbryde forbindelsen til jer!15,4 Mere ordret: „Bliv i mig, og jeg bliver i jer.” Ligesom grenene på en vinstok kun kan bære frugt, hvis de bliver på stokken, sådan kan I kun bære frugt, hvis I bliver i mig og henter jeres kraft fra mig.

( Johannesevangeliet 15:4 )

5De, der bliver i mig, bærer megen frugt, men uden mig kan I intet udrette.

( Johannesevangeliet 15:5 )

Det er Gud, der giver os kraft, så vi kan vinde en kamp eller få et godt arbejde. Gud er kilden til kreative idéer, når vi står over for komplicerede problemer, og han giver styrke til at holde ud og fuldføre det, vi har påbegyndt. Når vi erkender dette, åbenbares Guds sande væsen og hans rolle i vores liv, og det bringer os nærmere til ham.

5Stol på Herren af hele dit hjerte,

følg ikke kun dine egne tanker.

6Søg Guds vilje i alt, hvad du gør,

så vil han lade livet lykkes for dig.

( Ordsprogenes Bog 3:5-6 )

6Vær ikke bekymrede for noget, men sig altid Gud tak og læg jeres ønsker frem for ham i bøn.

( Filipperbrevet 4:6 )

31Jo, det skal jeg sige jer: I skal gøre alting til Guds ære! Også når I spiser og drikker.

( 1. Korinterbrev 10:31 )

Lad os erkende vores begrænsninger og finde trøst i at forstå, at det at stole på Jesus giver sindsro, støtter os gennem udfordringer og leder os i at håndtere følelser af stolthed og værdighed.